Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Torsdagscafé

Torsdagscafé - kl. 14.00 til 16.00. Altid en torsdag i Kirkeladen, Strøby.

NB! Vi har stadig kirkebil. Se nederst på denne side, hvordan du bestiller kirkebil.

Det er gratis at deltage i vores torsdagscafé. Kaffe/te og kage koster 20 kr., der går til Menighedsplejen i Nordstevns Pastorat. 

Næste gang der er torsdagscafé er: 

14. september 

Froms Kapel spiller danske klassikere og fortæller ind imellem sangene en god historie. Konceptet er, at publikum synger med - fx på ”To lys på et bord” og PH’s ”ABC-visen”.

Froms kapel består af Mette From (sang og violin), Jesper From (klaver) og Michael S Petersen (kontrabas, klarinet og sang)

Repertoiret består også af nogle få solonumre, hvor man kan læne sig tilbage og nyde sange fra en tid, hvor melodier og tekster fængede.

Froms Kapel er forankret i Køge og Nordstevns. Mette From arbejder som kirkesanger her hos os i Nordstevns Pastorat og leder pt. voksen- og pigekoret.

Kirkebil

Der er kirkebil til alle vores gudstjenester og arrangementer. Hvis du vil køre med, skal du ringe til Kirkekontoret i åbningstiden mandag og torsdag - begge dage kl. 10.00 – 13.00.

Du skal ringe senest dagen før, du vil med kirkebil. Vi vil herefter finde en frivillig, som vil tage dig med til det arrangement eller den gudstjeneste, du gerne vil deltage i. Vi opfordrer dig, som bliver kørt med kirkebil, til at donere 20 kr. til menighedsplejen. Læg kontanter i kirkebøssen eller brug MobilePay 62708.

Frivillige søges til at køre kirkebil

Har du lyst til at have en anden med i bilen, som ikke har mulighed for at transportere sig selv, når du alligevel skal til et arrangement eller en gudstjeneste i Nordstevns Pastorat?
Så bliv frivillig i den ny kirkebilsordning. Ring til Kirkekontoret i åbningstiden mandag og torsdag - begge dage kl. 10.00 – 13.00.

Den, som kører med, opfordres til at give 20 kr. til vores menighedspleje, der står for julehjælp, uddeling af blomster og andre diakonale tiltag.