Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Eftermiddagsmøder

Eftermiddagsmøderne i Kirkeladen i Strøby ligger altid på en torsdag kl. 13.00 - 15.00 .

Det er gratis at deltage. Kaffe og kage koster 20 kr. som går til menighedsplejen.

HUSK, at der er kommet ny kirkebilsordning! Se nederst på denne side, hvordan du bestiller kirkebil.

Torsdag den 13. januar:
Vores ny sognepræst Merete Dalby Hansen holder dagens oplæg.

Torsdag den 10. februar:
Vores ny organist Sidse Hedegren Jensen spiller udvalgte melodier på februars eftermiddagsmøde, hvor vi traditionen tro også fejrer fastelavn med at slå katten af tønden.

Torsdag den 10. marts:

John Risager fortæller om sin tur rundt i 74 lande på 600 dage i 2015-2017. Han har blandt andet besøgt Nordkorea, Somalia, Afrika, Papua New Guinea, Australien, New Zealand, Iran, Sydamerika, Cuba og Haiti.

Ny kirkebilsordning fra 1. januar 2022.

Der er stadig kirkebil til alle vores gudstjenester og arrangementer. Hvis du vil køre med, skal du ringe til Kirkekontoret i åbningstiden mandag og torsdag - begge dage kl. 10.00 – 13.00.

Du skal ringe senest dagen før, du vil med kirkebil. Vi vil herefter finde en frivillig, som vil tage dig med til det arrangement eller den gudstjeneste, du gerne vil deltage i. Vi opfordrer dig, som bliver kørt med kirkebil, til at donere 20 kr. til menighedsplejen. Læg kontanter i kirkebøssen eller brug MobilePay 62708.

Frivillige søges til at køre kirkebil

Har du lyst til at have en anden med i bilen, som ikke har mulighed for at transportere sig selv, når du alligevel skal til et arrangement eller en gudstjeneste i Nordstevns Pastorat?
Så bliv frivillig i den ny kirkebilsordning Ring til Kirkekontoret i åbningstiden mandag og torsdag - begge dage kl. 10.00 – 13.00.

Den, som kører med, opfordres til at give 20 kr. til vores menighedspleje, der står for julehjælp, uddeling af blomster og andre diakonale tiltag.


Vi glæder os til at se jer!